Nye initiativer om ophavsretKulturministeriet13/05-2004 Kulturminister Brian Mikkelsen offentliggør i dag en række nye initiativer inden for ophavsretten. Det sker som led i et Arbejdsprogram for ophavsretten, der er kulminationen på en høringsproces, som blev sat i gang med en konference for nøjagtig et år siden. Blandt de mange initiativer foreslår kulturministeren, - at Danmarks Blindebibliotek skal have bedre mulighed for at betjene blinde med lydbøger, således at lydbøger nu også skal kunne distribueres digitalt, samtidig med at forfatterne sikres vederlag også for lydbøger, der indgår i Blindebibliotekets multimedieprodukter - at kunstmuseernes mulighed for at gengive kunstværker forbedres, samtidig med at det præciseres, at kunstnerne har en eneret, når det gælder gengivelse af kataloger på internettet. Brian Mikkelsen udtaler: ”Jeg vil hele tiden arbejde for, at ophavsretten kommer til at fungere bedst muligt i praksis. Det er vigtigt for kunstnere, producenter og rettighedsbrugere. Derfor lancerer jeg nu dette arbejdsprogram, der giver et overblik over regeringens planer for ophavsretten de kommende år. Ingen tidligere regering har på så kort tid skabt så mange og markante ophavsretlige forbedringer som den nuværende. Vi har gjort meget for at bidrage til at bekæmpe den piratkopiering, der er en af informationssamfundets skyggesider. Men vi vil gøre det endnu bedre – samtidig med, at vi sikrer en rimelig balance i forhold til brugernes og samfundets interesser.” Arbejdsprogrammet indeholder 27 konkrete initiativer, hvoraf de fleste er planlagt til at blive gennemført inden for de næste par år. Derudover indeholder arbejdsprogrammet overordnede synspunkter om bl.a. ophavsrettens betydning i informationssamfundet. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |